hulegaard.dk

Gøteborg er foruden at være Sveriges næststørste by også Nordens største havn. Byens indbyggerantal har passeret den halve million og det mærkes tydeligt såvel i gadebilledet, motorringveje, offentlig transport samt det dynamiske erhvervsliv på begge sider af Göta elven, der deler byen i en nordlig og sydlig del.

Visit i Gøteborg

Som altid, når et land/område/by besøges, afhænger valget af tidsforbrug meget af smag, tid og penge. I det efterfølgende forsøges i et koncentrat at give nogle idéer til “tidsforbrug”.  For den rutinerede Gøteborg-rejsende vil det  opleves mangelfuldt, for den førstegangs-rejsende forhåbentlig som en “kvalificeret appetizer” (dette gælder naturligvis kun i forbindelse med efterfølgende links-besøg - jf. nedenfor).

Liseberg - Gøteborgs svar på Københavns Tivoli påstås at være den mest populære forlystelsespark i Norden. Et must, såfremt byen besøges forår-sommer-efterår. I samme sæson bør den rejsende unde sig mindst en sejltur med skærgårdsbådene til en ø i Storgøteborg.  De afgår fra havnen tæt ved Centralstationen og ikke langt fra “Læbestiften”; den rød-hvide husbygning, der kan ses milevidt fra centrum af Gøteborg.  Götapladsen med Carl Milles´ Poseidon-statue og Hasselblad-stiftelsen/museet bagved danner starten på en tur ned langs byens hovedstrøg Kungsportavenyn. Denne  hovedfærdselsåre med sine flotte gamle huse er noget særligt.  En gylden maj-dag i start 1990erne oplevedes en fantastisk karneval sno sig gennem “Avenyn”. Dengang og før og stadig er den offentlige trafiks backbone de vidunderlige sporvogne i forskellige aldersgrupper. Disse skærer effektivt og miljøvenligt gennem hovedfærdselsåren og mange gader og veje i denne halve million-store svenske vestkystby.

Naturligvis er der museer for næsten enhver smag. I centrum Gøteborgs kunstmuseum (Hasselbladcenteret), Världskulturmuseet samt Universeum bør fremhæves. Afhængig af interesse og tid ligger to fortræffelige specialmuseer, nemlig Idrætsmuseet i det nordøstlige Kviberg (omtalt særskilt på bloggen 02/02/10).  I samme “sportslige åndedrag” bør fremhæves Sverige´s største fodboldstadion Nya Ullevi samt den store multihal Scandinavium. I den nordvestlige del af byen findes Volvo museet i Torslanda (omtalt særskilt på bloggen 28/01/10) , der ligger som en integreret del af den store “Volvo by”.

Hertil kommer Koncerthuset på Götapladsen. Bygningen er fra 1935, men det påstås på de kanter stadig at indeholde en sjælden akustik. Til denne “klassiker” er tilknyttet Göteborg-symfonikerne, der forøvrigt er Sveriges nationalorkester. Den bygningsmæssige genbo er Stadsteatret, der er Sveriges ældste. Medens vi er ved musikken, kan den i 1994-opførte Opera ved Götaelven beses. Det påstås, at publikum fra hele Sverige kommer anstigende.

For de shopping-ivrige bør mest fremhæves såvel det overdækkede og ret store butikscenter Nordstan tæt ved Centralstationen,  samt mange mindre detailbutikker i det absolutte centrum af byen. Forøvrigt er den gamle centralstation talentfuld udbygget i moderne stil med Nils Ericson-ving, der forbinder togstation med busstation. Effektivt, som svenskerne kan det. Lidt derfra - stadig i det gamle centrum kan anbefales en smuttur ind i  Gustavi domkirke. 

Göteborg generelt

Især perioden efter 2.verdenskrig oplevede Göteborg takket været sin havn med det berømte skibsværft Eriksberg en tiltagende og dynamisk tung-industri, Volvo osv. en sjælden blomstring. Under blogejerens første besøg i sommeren 1968 oplevedes den særdeles - målt på størrelse - dynamiske by på næsten alle måder. I 1980erne ramte en mindre depression Sverige og Gøteborg. Værftet blev nedlagt (som mange værfter også i Danmark).  Men Göteborg synes de seneste år at have vendt udviklingen. Statistikker og udsagn siger, at Göteborg-området i dag er blandt Sveriges mest potente vækstområder (lidt af den samme skæbne, der tilfaldt Malmø nogenlunde samtidig).

Den svenske arkitekts Ralph Erskines futuristiske kontorskyskraber i centrum - kaldet yderst rammende “Læbestiften” - signalerer afgjort dynamik i nutid og fremtid.  Det samme gør f.eks. den store motorvej, der nu er gravet ned langs havnen (en oplevelse). Den forbinder et virvar af snoede veje, der igen fører ud i de mange forstæder såvel syd som nord for Göta elven.

Refleksion

Blogejeren har med det seneste vinterbesøg nu oplevet denne svenske by på 3 årstider.  Det har altid været en ambition og et mål at se en - for blogejeren - interessant by på alle 4 årstider. Kun derved kan opleves byens skift af natur og rytme, men også “sjæl”.  Det fjerde ”årstidsbesøg” er allerede krydset af i kalenderen senere i dette årti .

Blogejeren sammenfatter altid byen Gøteborg i den absolut selvkomponerede ligning :

 (Malmø)2 + Stockholms skærgaard - 50 pct + dynamik i n´te potens

Stockholm , Malmø og Helsingborg er alle besøgt adskillige gange over flere årtier på alle årstider. Man(d)holder stadig ganske meget af disse, især Helsingborg og Stockholm. Men erkendt: Göteborg har noget særligt, der absolut kvalificerer den i øverste lag, når Sverige/svenske byer skal “rankes”.

Link til mere Gøteborg

Har man(d) som blogejeren haft den oprigtige glæde at opleve musikalske stjerner og entertainere, nogle gange i verdensklasse (læseren skal spares for en større opremsning ) live i DK og europæiske byer over en periode på mindst en menneskealder , er det vel nok?  Eller?  Nej….ikke helt. Der har ligesom manglet noget…..yeah..oh yeah…

Sussi og Leo! 

Og omsider lykkedes det en mørk og snedækket februaraften anno 2010 i Aarups kulturhus alias “Industrien” beliggende på hovedgaden med det pompøse navn Bredgade. Lad os gribe den digitale GPS. Samme Aarup er beliggende på Vestfyn nord for Assens og syd for den fyenske motorvej og siden 2007 en del af Assens kommune.  Det var her, at Sussi og Leo foldede sig ud. Parret har henrykket i tusindvis gennem 23 år på Skansen i Skagen og senere med base i Frederikshavn (Frederiks Bøfhus).

Sussi og Leo litterært

Finkulturelt eller ej. Lad os starte med det litterære. Bøger kan tit være et fast holdepunkt i en forvirret verden, ja ik´ sandt. Der er (foreløbig) begået to bøger om dette par. En kort omtale følger hermed:

Toner i livet  (ISBN 87-89109-75-9) - 2004. Gennem interviews og reportage fortælles historien om musiker-duoen Sussi og Leo. Bogen indeholder en CD med numrene:  Jeg vil tæmme alle bølger ; Jeg tar’ natbussen hjem ; Don Juan.  Bogen er skrevet af Inger Støjberg, som nogle politisk interesserede vil forbinde med den nuværende beskæftigelsesminister (V) af samme navn.  Samme forfatter med et nyligt revideret journalistisk CV   beskriver et par, der siden de i 1973 var 18 år gamle, har levet og overlevet det kommercielle musikerliv på godt og ondt.  Smilende Sussi og Lune Leo med partnerbytte, alkohol og andre af livets “alternative helbreds-udfordrende oplevelser“ er kendt af mange.

Sussi & Leo - på den 2. side (ISBN 87-89109-88-0). Forfatter: Leo Brinkmann (=Leo) ; malerier: Susanne Nielsen (=Sussi) fra 2006.
Samling af nogle af Leo’s klummer fra Nordjyske Stiftstidende samt Sussi’s erotiske malerier. Klummerne er tidligere offentliggjort i Nordjyske Stiftstidende, men genbrug er jo sympatisk i vore klima- og miljøfokuserede tider .  Bogen “udmærker” sig ved, at den tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har skrevet forordet.

Det skal i sandhedens validerende interesse blankt erkendes, at nævnte bøger (biblioteksudgaver) kun er skimmet i forbindelse med samskrivningen af denne refleksion (research you know ).

Sussi og Leo on stage

Entrébilletten på 200 kr var nærmest rørende, når betænkes de koncertbillet-priser over tid, der har decimeret blogejerens slidte børneopsparing . 

Smilende (og guitarspillende ) Sussi og syngende (og harmonikaspillende ) Leo var tydeligt i deres es, da de fornemmede en svingende stemning i den totalt fyldte lokale provinskoncertsal.  Sussi forbandt numrene med lidt info, lidt sexet blink med øjnene bag brillestellet, let hoftevrid, periodevis show af hendes blottede venstre hofte for enden af den selvsiddende sorte strømpe i den forbudt for børn opslidsede læderkjole. 

“Syng med” - “Klap med” - “Tak kære venner” eller andre “koncert-kommunikative kneb” aktiverede et veloplagt provinspublikum, hvoraf langt de fleste befandt sig aldeles strålende, hvad enten de var 30+ eller 70+; begge køn lige begejstrede. Ved siden af blogejeren sad to kompakte provinsfruer, ikke en nat under 70 år, hvis noget kantede hæle for enden af deres sko stampede lystigt i gulvet og klappede med deres let rynkede og ikke mindst ring-besatte fingre. De havde det herligt, ganske som de fleste andre.

“Skål venner!”  sagde Sussi med sit showsmil til publikum. Hun og lune Leo nedsvælgede kildevand (ihvertfald under koncerten ), medens publikum var delt mellem bryggeri-standard-sutteflasker og plastikglas fyldt med medbragt rød- og hvidvin (næppe årgangsvine ).  Sussi´s løvemanke hjalp til med at danne billedet af noget vildt og vovet..uha..dada. Lune Leo gjorde inden pausen det samme, da han løsnede elastikken i sin hestehale og lod sin gråblonde (forhåbentlig nyvaskede) manke svinge i takt til musikrytmen….aldeles mageløst !

Promotion af deres kunst var henlagt til pausen og efter koncerten, hvor autografer og ikke mindst salg af deres musik (CD og DVD) gled henover bordet med en dynamisk begejstring, der ville glæde enhver politiker og nationaløkonom, der anbefaler “forbrug” for at stimulere den hastigt bekymrende danske arbejdsløshed og delvis nedbremsede indenlandske forbrug.

De læsere, der kender genren og repertoiret, vil kende musiker-parrets forskellige numre, herunder hvor på nettet de kan downloades. De læsere, der ikke har smag for dette, er sikkert inderligt taknemmelige for at slippe for en nærmere omtale , herunder et filmcut fra Youtube osv.

Derfor vendes nodebladene hurtigt og med uægte Sussi-hoftevrid hoppes direkte til

Refleksion

Blogejerens interesse har a-l-t-i-d funderet sig  på, hvorfor dette par i så m-a-n-g-e år har kunnet opretholde en popularitet langt udover “det normale” .  Svaret måtte - gentager måtte - søges “on location”. Og det blev det….

Sussi og Leo er efter sigende Feng Shui-entusiaster. Deres akvarium med ni guldfisk er Feng Shui-focuseret. Feng Shui forekommer derimod at spille en mindre rolle på scenen, hvor især Sussi skifter position ustandselig . Det virker alligevel, som om de begge befinder sig som (guld-)fisk i underholdnings-akvariet , når deres store campingbus og publikums begejstring hver for sig betragtes og noteres.

Sussi og Leo (citeret): “Vi bliver kaldt kitch. Vi bliver kaldt kult. Vi bliver kaldt dårlig smag … og vi bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo. Vi er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark”. Alt det her kan jo ikke være sandheden … ikke på en gang i hvert fald!”.

Smilende Sussi og lune Leo synes at have fået det ekstremt maximale ud af deres evner og….faktisk

….respekt for det!

Tyskland - Europas hjerte

Bogens titel matcher afsnittets overskrift. Forfatteren Per Øhrgaard giver et overblik over perioden fra den tyske kapitulation i maj 1945 til finanskrisens følger i 2009.  Temaer som “omgangen med den vanskelige nazi-fortid”, “DDR”, “Berlin-muren”, “68-oprøret”, “RAF-terrorismen”, “Genforeningen i 1990″ m.fl.  bliver behandlet i klare termer og med litteratens professionelle sans.

Bogens afsnit er disponeret i stikord:

Tyskerne og historien (tyske debatter, traditionernes dobbelttydighed)

Tyskland - Europas hjerte (riget i midten, et europæisk Tyskland eller et tysk Europa?)

Efterkrig (det slagne Tyskland, splittelsen blandt de allierede, valutareform og Berlin-blokade)

De to republikker (Den østtyske statsdannelse, et eller to Tysklande)

Det økonomiske mirakel (i stedet for nationalflaget; D-marken - restauration under patriarken Adenauer, den tyske demokratiske republik og dens kriser, ekskurs om handel og vandel)

Gennem bogens handling og afsnit screenes naturligt de tyske ledere efter WW2. Har man som blogejeren med stor interesse fulgt tysk politik fra en tæt tilskuerplads siden 1960erne, bekræftes meget og afkræftes lidt i hans “fordomme”. Selvom Helmut Kohl fysisk er den største, bør der næppe være tvivl om, at de to - i format - største kanslere i efterkrigstidens Tyskland var Konrad Adenauer og Helmut Schmidt.  Begge var de hardliners, der var rigtige for Tyskland i deres perioder og absolut ikke værst for EU i kritiske tider med svage US-præsidenter.

Læseren skal “skånes” for mange gode citater, dog med en undtagelse af bogens sidste afsnit, der hermed gengives uforkortet:

“Tyskland er fortsat, før og efter forbundsdagsvalg (bogens indhold afsluttet før forbundsdagsvalget sept. 2009, _ehu), et land, det er værd at beskæftige sig med. Efter at Europa fik et nyt hjerte ovenpå Anden Verdenskrig, er det ikke mere Tyskland, der skaber ufred i vores verdensdel. Ved genforeningen gav Tyskland afkald på atom-, biologiske og kemiske våben og markerede også dermed sit fredsønske. Tyskerne har i det store og hele valgt det standpunkt, som Egon Bahr (fremtrædende soc.dem. tysk politiker, f. 1922  _ehu) engang formulerede sådan:”Fred er ikke alt, men uden fred er resten ingenting.”

Forfatteren

Per Øhrgaard er en kendt profil for alle, der interesserer sig for Tyskland. F. 1944, dr. phil 1978 og professor i tysk litteratur ved Københavns Univ. (1980). Siden 2003 professor på C(openhagen) B(usiness) S(chool).  Han har skrevet talrige artikler samt nogle bøger om sproget tysk, samt om tysk litteratur, kultur og politik.  Hertil kommer oversættelser af kendte tyske forfattere som (Sonningpris-vinderen 2010) Hans Magnus Enzensberger, Günter Grass og Franz Kafka.

Såfremt læseren har passeret Vejlefjord-broen for nylig, kan det ikke undgåes, at øjnene panorerer rundt og ind mod Vejle centrum. Bortset fra det myldretids-prægede mareridt på Vejlefjord-broen er udsigten i klart vejr dag og nat en nydelse, naturligvis rettet primært mod bycentrum af Vejle. Ikke mange steder i Danmark er broudsigten smukkere og mere varieret, vel med undtagelse af Lillebæltsbroen (den ny), hvor der er et enestående syn enten til Fyn eller Jyllands-siden.

 Amerikanske Ford Motor Corp. bekræftede for nylig, at der var indgået en aftale om at sælge svenske Volvo Personbiler til den kinesiske bilproducent Geely Holding Group.  Den gamle (Henry) Ford koncern tilføjede, at salget af Volvo Personbiler ventes afsluttet i løbet af første kvartal af 2010.  Salget er dog afhængigt af “relevante myndigheders godkendelse”.
                                                                                                                                                                                                                             
Kinesiske Geely
Geely har hovedkontor i Hangzhou ikke langt fra Shanghai og beskrives ofte som Kinas største privatejede bilproducent. Ifølge amerikanske medieforlydender har Geely planer om at bygge en ny fabrik i Kina, som skal bygge 300.000 Volvo biler om året.

Volvo – Worldwide

Volvo Personbiler har hovedsæde i Torslanda uden for Göteborg, men producerer også biler i Belgien, Kina, Malaysia og Thailand. I en del år var Volvo medejer af den store, velkendte DAF bilfabrik i Nederlandene (Nedcar) i den lille Limburgske by Born. Men Mitsubishi har siden 2004 overtaget dette store produktionsområde til sine mærker (=Mitsubishi Colt).

Volvo museum

I Torslanda området - dvs. på den nordre bred af Göta Elvens inderhavn - ligger Volvo-museet midt i den store “Volvo-byområde”. Det er et interessant museum med dette mageløse bilmærke helt tilbage fra starten i 1927.

Ikke mange danskere kender navnene Gustav Larsson og Assar Gabrielsson; d´ herrer grundlagde i 1927 Volvo og siden gik det som bekendt i perioder ret stærkt og fremad, indtil det sidste årti af det gamle århundrede.  Museet viser naturligvis i både velordnede fysiske rammer og tilpas dokumentation de mange modeller gennem årene (jf. link til slut). Der er oversigter over de forskelle dele af Volvo-koncernens kerneområder som Aero, Bus, Construction Equipment, Penta, Lastbiler og naturligvis Personbiler.  Der focuseres også flittigt på forskellige eksperimentbiler som el-biler, konceptlastbiler og konceptbusser. Motorsektionen illuderer typer til såvel både som jetfly.  Endelig bør fremhæves Volvos mangeårige tankesæt med såvel miljø som sikkerhed. En kortvarig film indleder besøget (blogejeren sprang dog denne over).

Beliggenheden er ca. 14 km. (regnet fra Centralst.) VNV fra centrum. Offentlig transport er en mulighed med først sporvogn, dernæst bus og så gang. Den besøgende skal have god tid . Det er klart nemmere med bil, hvor skiltningen viser Volvo Arendal og dernæst Volvo museum. Sidstnævnte (= taxi) valgte blogejeren grundet stram tidsplan og det kan faktisk godt anbefales (eventuel egen bil….ja måske en Volvo ).

Refleksion
Blogejeren var en tudsegammel mand på 53 år, da han erhvervede sit kørekort (i første forsøg).  Forinden var gået et passende antal køretimer hos køreskolens ejer i hans store Volvo model 440 (illustrationen i rød farve modsat “skolebilen”, der var sort). Samme “tank” af Volvo bragte os rundt i det indre København gerne i myldretiden samt en sjælden gang i forstæderne og motorvejene.

Biler som sådan har aldrig haft den store interesse, ellers var det nok blevet til nogle bilindkøb gennem tiden. Blogejeren har dog fornøjet sig med efterfølgende (2002-)at køre i lejede biler såvel i DK som Tyskland, Sverige og Spanien.  Det giver dels en frihed, dels en umiddelbar mobil mulighed for at udforske områder, der ikke “serviceres” af den offentlige transport.

Som dreng var en “rundrygget” Volvo P544 technobil blandt ”drengens” kæreste legetøj. Medens han for nylig spadserede rundt og nød det store Volvo museum i Torslanda-forstaden i den dejlige by Göteborg, tænkte han bl.a., om den fremtidige (forventede) kinesiske (Geely) overtagelse vil betyde, at museet skal udvides kraftigt (?). Hvis nu brandet helt forsvinder med tiden, ja ikke også! ”Fætteren” Saab synes i skrivende stund reddet delvis ved et nederlandsk (Spyker) opkøb. 

Uanset denne signaturs manglende begejstring for biler, er det til at stortude over, at to så fornemme svenske/skandinaviske ”brand” som “Volvo” og “Saab” er i farezonen for at forsvinde udaf “tidens udstødningsrør”.

Gearskifte eller ej - Volvomuseet er et besøg værd (Link til mere Volvo museum)

I den almindelige landspolitiske selvforståelse har det været kendt gennem årtier, at SF alias Socialistisk Folkeparti, stiftet 1959 og valgt i Folketinget 1960, var republikansk i sin indstilling til Danmarks styreform.

Eks-kommunisten, afdøde Aksel Larsen var bl.a. frustreret over USSRs kontante indgriben nogle oktober-dage 1956 i Ungarn for at stabilisere regimet for “broder-folket”. I spidsen for dette “broderlige hjælpeprogram” stod een af USSRs mest magtfulde mænd nogensinde, den senere mangeårige chef for USSRs statssikkerhedstjeneste KGB og til sidst kort tid som landets leder (før sin død af nyresvigt 1984), Jurij Andropov.  Samme magtfulde hardcore-Kreml-profil var en mentor for den senere - verdensberømte og stadig spillevende - Mikhail Gorbatjov.  Dette skyldes bl.a. deres fælles rødder i Stavropol-området af det daværende USSR.

I Danmark udvirkede Ungarns-episoden bl.a. nogle kommunisters konvertering til den lidt blødere fortolkning af socialisme, nemlig SF-modellen. Partiets medlemmer har siden ved næsten enhver lejlighed skiltet med en klar republikansk markering, såvel i Folketinget som ved andre offentlige lejligheder og private fora.

Bal på Slottet

Onsdag d. 27.januar 2010, kl. 19.30 afholdes det årlige og traditionsrige hofbal på Christiansborg slot. Middag og dans for de ærede medlemmer af Folketinget. Næsten samtlige partier stiller (meget) gerne op med alle i fineste puds. Det er ikke just stangtøj, der bliver vist ved den lejlighed. Det er vel snarere en omgang prêt à porter for de fleste og haute couture for færreste. Tekstilerne i forskellige farver, mønstre og ikke mindst (for nogle anseelige) metermål bliver fremvist for den kulørte presses fotografer samt ikke mindst kolleger m.fl., når landets statsoverhoved med titel af Dronning og prinsgemal som de sidste vil ankomme til denne fornemme og traditionstunge begivenhed.

The same procedure as last year?

I år er der så varslet en mindre “forso(h)ning”.  Folkesocialisterne har hidtil stortset holdt sig væk. Afbuddene har været politisk begrundet.  Der skete dog et “gennembrud”, da SFs tidligere formand Holger K. Nielsen i 2001 deltog som den første formand i partihistorien iklædt kjole og hvidt. Samme mangeårige politikerprofil er stadig aktiv som fag-ordfører for partiet. Han opleves at have en udstråling, som selv den altid overglade “Creme-Ol(i)e” formodentlig ville opgive at optimere .

Så er der unægtelig mere sving og politiske perspektiver over parret S & S, personificeret ved formanden (med rævesmilet og den 110 procent pragmatiske sans for magtens centrum), den koldingensiske skolelærer Villy Søvndal samt eks-hardcore-kommunisten og forlagsdirektøren Ole Sohn.  Sidstnævnte udtalte for nylig forso(h)nende til pressen som “forsvar” for sin deltagelse: “Hvis der er en god fest i nærheden, er jeg ikke bleg for at deltage”. 

Denne folkekære og positive statement bør enhver dansker erindrer sig, når polstringen på ministertaburetterne skal udfordres efter næste valg. Måske får Rasmussen III et andet og nyt visitkort ovenpå sine diskutable “successer” af COP15, finans- og beskæftigelsespolitikken, den fremskudte sikkerhedspolitik (arvet efter den nuværende NATO-gen.sekr.), konsekvenserne af den seneste kommunalreform ( bl.a. regionernes “kompetence”), den helt personlige bilagssortering og sidst, men absolut ikke mindst et enestående og sjælden set ekvilibristisk talent for delvis privatisering af det danske sundhedsvæsen .

Og dog….

Der er dog nogle folkesocialister tilbage, der med republikansk sindelag fortsat afviser at deltage i hofballet, bl.a.Kristen Touborg, Anne Grete Holmsgaard og (formand Villys eks-kæreste) Pernille Frahm. En anden SFer (skatteordfører) Jesper Petersen udtaler ligeledes til pressen på beundringsværdigt klart dansk: “(….) at han ikke vil føle sig godt tilpas i et lidt fisefornemt selskab”.

Folkesocialisten (og lægen) Kamal Qureshi forventes dog igen at møde op iført shervani (indisk-pakistansk festdragt) sikkert til stor irritation for bl.a. de yderst kongetro og knaphulsliderlige borgerlige politiske deltagere. Margrethe II og Henrik senior har inhaleret såvel tobaksrøg som international opdragelse gennem en lang årrække. Derfor vil de næppe løfte et lakaj-friseret øjenbryn, når der udveksles håndtryk med SFeren.

Refleksion

Som der skete store skred i hverdagen i første årti - “00erne” -, vil der givet ske mange nye skred i “10erne”.  Mon en ny A-SF-R- regering vil betyde, at samme folkesocialister med glæde og tak vil modtage de traditionelle ordener fra kongehuset, som ministre sædvanligvis (ret hurtigt) får ?

Nu er det spørgsmål ikke just det mest betydningsfulde i det kommende årti indimellem det “tunge stof” som CO2-kvoter, BRIC-landenes bastante fremmarch på verdensscenen, global terror med afledte konsekvenser, verdensomspændende fortsat økonomisk krise, et stigende antal døde soldater i Afghanistan, natur- og sultkatastrofer (og desværre meget mere). 

Vi skal naturligvis heller ikke glemme det nationale. Her er tungtvejende emner på agendaen som “burka´er”, “tvungen madpakkeordning i børneinst.” samt noget mere tungtvejende en manglende politisk “motivation” til at beskatte nye lukrative bonusordninger i finanssektoren (modsat f.eks. USA og andre vestlige lande).

Men, menne. men….det er helt rart at reflektere over de små daglige, finurlige nationale stemningsskift og ikke mindst konsekvenserne af disse. ..ja..ik´ sandt!

Forso(h)ning - lad se, når Hofballet er overstået!

Inspirationskilder: Politiken, Ritzau

En del mennesker undrede sig, da det blev klart, at USAs 44ende præsident Barack Obama var blevet udvalgt til årets Nobels Fredspris. En del skeptikere mente ligesom, at Obama endnu ikke rigtig havde skabt det fornødne grundlag for at kunne modtage en sådan pris. 

Motiveringen fra Nobel-komiteen iflg. pressemeddelelsen af 09/10/09 var, at “Obama havde udvist en ekstraordinær indsats for at styrke det internationale diplomati og samarbejde mellem folkeslagene“.  I en (af blogejeren selvkomponeret) omskrevet version kunne påstås, at den nyvalgte amerikanske præsident fører udenrigspolitik, som om vi befinder os i det 21. og ikke længere det 20.århundrede.

Nobel-komiteen kunne have tilføjet, at Barack Obama og hans professionelle kabinet med sine foreløbige politiske signaler er i fuld gang med at vende en tidligere stokkonservativ supertanker M/S United States of America til en langt mere realistisk, international kurs, efter en nærmest sjælden set katastrofal politisk manøvrering på den internationale politiske havoverflade for verdens største “skib” i perioden 2001-2008.

I forbindelse med overrækkelsen af Nobels fredspris har norske medier (VG) anført det uheldige i, at samme Obama (læs hans stab) har aflyst planlagte arrangementer som en pressekonference, besøg på en udstilling til ære for ham på Fredscentret og selv frokosten med statsoverhovedet (norske konge) er blevet konverteret til en audiens. Den magtfulde Rahm Emanuel (Det hvide Hus´s stabschef) bør måske nok være lidt mere nænsom med Obamas rejseplaner i fremtiden.

Præsident Barack Obama kan blive en af USAs store præsidenter (over en 8-årig periode), såfremt store nutidige og fremadrettede globale problemer bliver løst eller i det mindste decimeret til et mindre eksplosivt stade.  Den fortsatte (udsigtsløse?) krig i Afghanistan, en nødvendig fredsløsning (inkl. Jerusalems status) i Mellemøsten, håndteringen af Irans og Nordkoreas nukleare ambitioner samt et strengt nødvendigt pragmatisk forhandlings- og samarbejdsklima til BRIC-landene (Brasilia, Russia, India and China) i et samspil med såvel EU som Japan - er kernepunkterne på dagsorden. 

Hvad angår de nævnte “politiske samarbejdspartnere”, vil to globale emner være på dagsordenen i mange årtier i det 21. århundrede, nemlig den næsten uudtømmelige udforskning af rummet samt klimaet på jordkloden. Nævnte to emner kan - i en realistisk håndtering og med rette pioneer-ånd - danne platforme for Jordens fortsatte overlevelse i kommende generationer.

COP15

Denne uge er det de internationale diplomater/embedsmænd m/k fra de mange deltagerlande, der forhandler. Næste uge (Uge51/09) overtager de politiske ressortministre ligeledes fra de mange deltagerlande så den svære opgave med at få tilrettelagt et beslutningsgrundlag for stats- og regeringscheferne sidst på ugen.  

Der er skrevet og vil blive skrevet (herunder lækkede notater) talrige ord og tal om denne konference, hvor FNs klimapanels (IPCC) 2007-oplysninger danner grundlaget for forhandlingerne mellem 193 landes repræsentanter.

Har James Hansen (førende US-klimaforsker, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies) mon ret i sine påstande om, at det vil være bedre for Jordens befolkning, hvis klimakonferencen ender i sammenbrud. I det ansete (kan anbefales) The Guardian understreger han, at et muligt kompromis mellem 193 lande ved COP15-konferencen vil være alt for mangelfuldt.

Givet er det, at et tilstrækkelig klimavenligt kompromis mellem USA, Bric-landene, Japan, EU samt “Golfen”, “Ø-staterne” og Afrika nærmer sig “cirklens kvadratur” i sværhedsgrad.

Refleksion

Når hele COP15-konferencen pakkes ned, et spinkelt kompromis formodes vedtaget, skåltalerne er overstået, Air Force One er lettet, NGOerne fortsat er fortvivlede og mågerne og rotterne spiser resterne ved BC-området, er det måske vigtigste resultat, at verdens lande er klar over alvoren.  Ligeledes at der - fordelingsmæssigt mellem I og U-lande eller ej - er tilvejebragt en platform for videre delresultater til simpel egoistisk nytte for samtlige af Jordens befolkninger.

Det er nu blevet muligt for private investorer at købe CO2-kvoter. Prisen for 25 ton siges at være det overkommelige 2.700 kr.  På det større plan vil der givet ske en tiltagende tendens til “clearing af kvoter” i de kommende “sæsoner”. Også et tiltag, hvor den enkelte klima-investor i en spæd start kan yde sit individuelle bidrag.

Bliver COP15 en succes eller en fiasko? Vil USAs præsident om x antal år sige til sin befolkning: “I am sorry!”; som Greenpeace-illustrationen viser. En x-faktor af “Svaret” kendes endeligt fredag d. 18.december 2009.

I et øjeblik af Verdenshistorien er Copenhagen a kind of ”HOPEnhagen” eller epicenteret for internationale beslutninger blandt verdens ledere, der kan blive starten til et håb.

Forinden - mere præcist i dag d. 10.december 2010 får USAs præsident Barack Obama overrakt Nobels Fredspris i Oslo - et stærkt signal - en fortjent hyldest; lad intentionerne og stemningen blæse sydover fra den ene skandinaviske hovedstad til den anden med vindkraftens klimavenlige naturlighed til noget meget vigtigere og ultimativt for Klodens fremtid:

Den nødvendige globale klima-fredspris!

Romantisk stemning, kyssebænke, gratis snacks og halv pris om fredagen skal nu lokke unge kærestepar på dating i Odense Zoo. Flere unge skal besøge Odense Zoo i vinterhalvåret. Det skal ske ved at skabe bedre muligheder for flirteri og dating. Samtidig er det måske velegnet som forlængelse af en julefrokost?

Blandt initiativerne er nye kyssebænke kun med plads til to personer og gratis snacks og drikke i Café Darwin.

Det er 4. gang, at Odense Zoo åbner deres Vinter Zoo - og udover forbedrede forhold for dating, så er der også kommet bedre lys på dyrene, så publikum kan se dyrelivet i vintermørket. Se…det sidste er jo også en kerneopgave for enhver ZOO.

Refleksion

I forrige årtusinde erindres svagt, at blogejeren havde nogle ZOO-stævnemøder (undskyld det gamle udtryk, men engang imellem skal vi jo tale dansk ).  Samme blogejer er en mangeårig ZOO-ven, hvorfor regiet er blevet brugt i forskellige sammenhænge (det tør antydes ) på variable tidspunkter og lokationer i såvel DK som EU.

Det var nu ikke blogejerens umiddelbare indtryk, at et romantisk møde matcher dyrenes forskellige lyde og lugte og gøremål….bestemt ikke. Men…menne….men den gang - altså i forrige årtusinde - var der heller ikke kyssebænke og gratis snacks .

Inspirationskilde: tv2fyn.dk

Foto: Odense Zoo