Smartlog v3 » hulegaard.dk » Anker(et) er kastet for sidste gang.
Opret egen blog | Næste blog »

Anker(et) er kastet for sidste gang.

20. Mar 2016 17:25, ehu

Første scene er en sommerdag anno 1996 i Hundested. Denne dejlige og friske havneby på den nordsjællandske halvø med samme kommunenavn Halsnæs (fusion af Hundested og Frederiksværk kommuner - 2007).

Et område af Danmark, som kendes særdeles godt og med uregelmæssige mellemrum er besøgt siden sommeren anno 1957. 

En ældre mand, der i mange år havde et fritidshus i det lille byområde Kikhavn lidt nordøst fra selve Hundested - skubber en kørestol med sin hustru foran sig. Scenen er en lørdag eftermiddag i krydset Strandvejen/Sydhavnsvej i centrum af byen. Vi mødes i en matematisk ret vinkel , hvor denne signatur skal passere. Den ældre mand standser op og viser med tilpasset - nærmest ydmyg - venlighed, at jeg kan passere. 

Det vælger jeg af særlige grunde at ignorere og bliver stående i en frossen tilstand og signalerer med ægte følt venlighed, at kørestolen med den ældre og sygdomssvækkede kvinde, skubbet af hendes livslange ægtemand, har “forkørselsret”. Et mærkeligt sceneri en lørdag sensommer eftermiddag. Vi var de eneste på det hjørne i Hundested. Der skabes øjenkontakt mellem os. Jeg sender den ældre mand et anerkendende og let smilende nik, der bliver returneret. Det sker helt naturligt i en respekt for en person, der i en periode af Danmarks politiske tidsalder var landets statsminister.

Men - det sker faktisk i endnu langt højere grad for denne mands personlige integritet og menneskelige format.

Anden scene er DSB 1ste.  Kupéen er næsten fyldt af socialdemokratiske koryfæer (ingen nævnt, ingen glemt (Heinesen, Hjortnæs osv.)). Den ældste er kraftigt duknakket. Han taler indimellem med de andre. Han kigger omkring og vi får øjenkontakt. Mit smil gengældes. Han (gen-)kender mig (naturligvis) ikke.

Denne 80+ årige herre rejser sig i toget - medens Storebæltsbroen passeres - og fumler med termokanden. Det lykkedes ham at skænke uden at spilde (for meget).  De andre smiler let. Anker J. er upåvirket, som han var i mange situationer i sin tid som ledende politiker og statsminister i Danmark. Alle er de på vej til den årlige partikongres i Aalborg. Alle er de modne mænd.  Alle er de socialdemokrater, der tror på et kompleks af idéer, hvis implementering skaber idealsamfundet.

Anker Jørgensens cv

Refleksion

Anker Jørgensen hørte vel til een af Danmarks dårligste statsministre i efterkrigstiden, når det politiske regnebrædt gøres op.  Det var ikke begrundet i hans manglende akademiske uddannelse. Derimod en fraværende økonomisk forståelse og ikke mindst interesse parret med stærk social indstilling og en manglende lyst og mod til at forene økonomiske fakta med socialdemokratiske idealer, hvortil kom en stærk stædighed; sidstnævnte kan være både en fordel og en ulempe, afhængig af fokuspunktet.

Men “resultaterne” udeblev heller ikke. I AJs regeringsperioder oplevede Danmark et stigning i arbejdsløsheden fra 20.000 til 220.000, at udlandsgælden voksede fra 20 til 155 mia. kr., bankrenten steg fra 10 til 20 procent og underskudet på betalingsbalancen forværredes fra 3 til 19 mia. kr. Hertil kom en betragtelig inflation, to oliekriser, nye partiers indmarch på den politiske scene (som følge af frustration over de gamle ?!), skarpe kanter overfor det ny EF-spørgsmål. Det var en traven fra fiasko til nederlag eller omvendt.

Hertil kom en - temmelig misforstået solidarisk - hensyntagen til LO og ikke mindst dets (alt for) magtfulde formand Thomas Schiermer Nielsen (1917-1992).

Anker Jørgensen og denne signatur har intet til fælles på nær den berømte undtagelse. Begge har vi frekventeret og for mit vedkommende afgået fra en eksamensklasse på den engang særdeles benhårde - nærmest “Scherfigske” -  religiøs prægede privatskole i Københavns centrum med det korrekte navn Det kongelige Vajsenhus. 

 ”Disciplin” og “øretæver” var faste menupunkter under indlæringsprocessen i kundskabs-hverdagen i DK-1364 K. Man sagde engang, at denne helt særlige privatskole - periodevis også kostskole - genererede enten vindere eller tabere efter samme “mekanisme”, der ofte ses i kostskolemiljøer.  Man siger så meget…..

Anker Jørgensen var vel en taber, når regnebrædtet omkring hans statsministertid skal gøres op.  Men - menne - men Anker Jørgensen var en suveræn vinder blandt efterkrigstidens statsministre, såfremt vi taler om den mærkelige cocktail af statsminister og personligt format og indstilling. Ingen af Danmarks statsministre - kunne konkurrere med ham i denne helt særlige personlige cocktail!

Nu afdøde Anker J. var en ægte samfundsoptaget og socialt indstillet politiker og ikke mindst et menneske med dybe rødder i den danske arbejderkultur iklædt et personligt format og ægte integritet, som skræmmende mange forhenværende og nutidige danske toppolitikere kunne lære ganske meget af!

Anker(et) er kastet en sidste gang. Det ligger sikkert og tungt i lang tid. 

R.I.P. Anker J.!

 

 

 

 illustr.: petercarlsen.dk (Frederiksborg Slot)

Statistic

Bloginformation

Mere information på www.hulegaard.dk

Søg og find


Erik Hulegaard
Erik Hulegaard
Indlæg ad hoc.

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Tags

Arkiv

Relaterede