Smartlog v3 » hulegaard.dk » Dødens sofa
Opret egen blog | Næste blog »

Dødens sofa

1. May 2011 23:32, ehu

Temadagene ”Forskningens Døgn” (28-30.april 2011) er netop overstået. En festival af mange udmærkede tilbud, hvor såkaldt almindelige (hvis de findes?) mennesker kunne besøge forskellige arrangementer rundt omkring i det ganske land.

Universiteter, hospitaler, museer, virksomheder og kommuner m.fl. åbnede dørene til flere hundrede interessante aktiviteter. Hjemmesiden forsk.dk var guideline for interesserede. En sådan visualisering af viden og ikke mindst perspektiver må naturligvis inspirere, som f.eks. et offentliggjort, lidt anderledes forskningsresultat fra USA, der hermed refereres.

Dødens sofa
Blogejeren har en brun lædersofa med chaiselong modul (illustr.), som faktisk har en glimrende siddekomfort. Noget, der lægges overordentlig meget vægt på i hjemmet. Eksempelvis ser mange sofaer bløde og lækre ud, men når man “lægger an til blød landing” og lander, falder man ofte flere centimeter ned i sofaen. Der skal være ergonomisk “modstand” (som i livet !).  Den er sågar lang nok til, at et normalt(?) menneske kan ligge og få sig en lur, eller som det hedder i senior-livet en “morfar”.  
           
Men nu bliver det alvorligt
Citat fra en relativ nylig undersøgelse i “Guds eget land”:
Det kan godt være, at du er en flittig gæst i træningscenteret, holder en slank linje og afskyr cigaretter. Men det bringer dig ikke ud af risikozonen for en for tidlig død, hvis du har hang til at hænge i sofaen i flere timer hver dag, viser en ny amerikansk undersøgelse. 

Forskerne fra Den Amerikanske Kræftforening fulgte 123.216 mennesker, som ikke havde hverken kræft, hjerteanfald, slagtilfælde eller emfysem i sygejournalen, igennem 13 år. Deltagerne blev bedt om at udfylde spørgeskemaer, blandt andet om deres fysiske aktivitet.

Selv efter at forskerne havde taget højde for deltagernes BMI og rygevaner, stod det klart, at kvinder der sidder ned i mere end seks timer om dagen havde 37 procent større risiko for at dø end dem, der blot sidder ned i tre timer om dagen. For mændenes vedkommende var ”lang-sidderne” 17 procent mere udsatte.

                
Træning ikke nok
Folk som trænede regelmæssigt men sad længe havde ganske vist en lavere – dog stadig betydeligt forhøjet – dødsrisiko. Dem der sad meget og bevægede sig i mindre end tre en halv time dagligt var ikke overraskende de mest udsatte: Her blev dødsrisikoen for kvinder forøget med 94 procent og med 48 procent for mænd.

Mens flere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem “sofaforbrug” og fedme, aldersdiabetes, hjertekarsygdomme og usunde spisevaner, har meget få undersøgelser set på ”siddetid” i forhold til den samlede dødelighed.
Resultatet hænger dog godt sammen med nylig australsk forskning, der viste, at for hver ekstra time man bruger i sofaen, øges risikoen for at dø – af en hvilken som helst årsag – med 11 procent.”   

                                                                                     
Refleksion
Det er nok ikke “sofavælgerne”, der har finansieret disse undersøgelser. Det lyder farligt….ik´ sandt!  Men endnu har i-n-g-e-n jo overlevet livet, så derfor vil jeg om lidt sætte mig - bare et øjeblik - i sofaen og nyde dens komfort og tænke over de 11 procent samt ikke mindst livet!
                                   
Kilde: fri.dk
Foto:  Erik Hulegaard
 

Servicemeddelelse: Næste (planlagte) indlæg kommer fredag d. 6. maj 2011 med titlen "Let´s Get Ready to Rumble"

 

 

 

Kommentarer

  1. Beologen
    3. May 2011 08:40
    1

    Undersøgelser er tidens religion. Præstekjolen er erstattet med hvide kitler. Hver dag har sin nye trussel om, at hvis man ikke gør ditten og dutten, så dør man inden længe.

    Forleden havde kokken Kjeld Koplev et dunderdebatindlæg i Politiken, hvor han udnævnte alkohol, også i form af rødvin, til en stor helbredsrisiko.

    Sofaundersøgelsen kan være sponsoreret af enten et vandreskofirma eller en pølsefabrik (DP = Dødens Pølse).

    Eller også er jeg bare sur over at den rammer lige durk ned gennem min samvittighed. Så nu vil jeg rejse mig, og gå min nye dejlige tur i Strandparken på lorteøen.

    Hep

    :-)

  2. Erik Hulegaard
    3. May 2011 10:16
    2

    @BEO# Tak for en god kommentar, der bag de velformulerede sætninger har sin brod.

  3. Eric
    3. May 2011 16:14
    3

    Når det er så farligt at sidde, er det da et held, at sofaen er lang nok til at ligge på. Hvis man skal være på stikkerne i 13-14 timer om dagen, får man jo bare slidgigt og ligtorne.

  4. Erik Hulegaard
    3. May 2011 16:18
    4

    @Eric#030511-1614:

    Dine vanlige, begavede,reflektoriske, bevægelses-økonomiske og "sundhedsfaglige" kommentarer er modtaget med et inderligt bredt smil på den vestfyenske matrikel få meter fra Lillebælt. ;-)

Statistic

Bloginformation

Mere information på www.hulegaard.dk

Søg og find


Erik Hulegaard
Erik Hulegaard
Indlæg ad hoc.

Kalender

« June 2017 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

Tags

Arkiv