Smartlog v. II » hulegaard.dk » Europa i rummet
Opret egen blog | Næste blog »

Europa i rummet

9. mar 2008 11:48, ehu

I Fransk Guyana i Sydamerika ligger ESA-rumbasen ved Kourou. Herfra steg  det europæiske superfragtfartøj ATV søndag morgen (09/03/08) til vejrs. Målet er den internationale ISS-rumstation, som ATV i årene fremover skal betjene med gods. Det skete ved hjælp af en ubemandet Ariane-raket.

Opsendelsen af ATV kommer ikke længe efter et andet gennembrud for Europa på rumfronten: opsendelsen af rumlaboratoriet Columbus, der netop er bygget på rumstationen. - ATV skal efter planen kobles til rumstationen den 3. april. Det har taget ESA 11 år at få udviklet det nye rumfartøj.

Refleksion

Det forlyder fra pressemeddelelser, at projektet blev dobbelt så dyrt som ventet og endte på ca. 9,7 mia. kr. for denne “postforsendelse”.

Ligesiden jeg som 13-årig knægt vinkede til Gagarin (den russiske kosmonaut) i København, har jeg tænkt over perspektiverne i menneskets udforskning af det såkaldt ydre rum.  Senere er “bogholderi-betragtningerne”: “Er det så mange penge værd?” eller “Kunne de penge ikke anvendes bedre på jorden?” til stadighed poppet up på min indre harddisc.

Den dag, hvor en rumsonde eller et rumskib kommer retur med et “epoke-gørende” stof, er jeg overbevist.  Indtil da vil jeg fortsætte med at tænke differentieret om dette - spændende - emne.

Kilde:Ritzau

Kommentarer

  1. Lupo
    9. mar 2008 19:12
    1

    ja, nu kunne jeg jo godt berette om dengang jeg klappede en rumkapsel, der stod på udstillig udenfor Aalborg-hallen, og som havde været helt oppe på månen, men det tror han nok ikke på.
    Dertil er Lupo jo alt for ung ;)
    *gnæk. gnæk*

  2. Erik Hulegaard
    10. mar 2008 11:59
    2

    @Lupo:
    Kommentatoren kender vel knap nok "Gagarin", der var laaaaaaaaaangt før hendes tid :-) !

  3. Lupo
    10. mar 2008 16:12
    3

    *hi.hi* Nu har viden jo ikke noget med alder at gøre.
    Det mener jeg endda at have læst i dit eget Norges-afsnlt :) -ikkesandt?

  4. Erik Hulegaard
    10. mar 2008 16:17
    4

    @Lupo:
    Rumfart er ikke just min "spids-kompetence", så Lupo ved sandsynligvis mere om dette interessante emne end blogejeren.
    Norge-afsnittet blev samtidig genlæst - tak! Efter Oslo-trippet i maj 08 skal det revideres lidt!

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website