hulegaard.dk

For langt de fleste “indfødte” danskere forstås ordet “Magasin” i overskriften som identisk med stormagasinet Magasin (du Nord), der blev indviet i 1894 på samme beliggenhed ved Kongens Nytorv i Københavns centrum. Da det gik bedst, var der flere filialer (som bankerne kalder det ) placeret rundt i landet. Aktuelt findes nu “kun” - foruden “hovedbasen” på Kgs. Nytorv - 3 andre Magasin-afdelinger i Storkøbenhavn (Ørestaden, Lyngby og Rødovre) samt 2 i provinsen (Aarhus og Odense).

Dette hæderkronede forbrugs-mekka har gennem årtier fristet adskillige generationer af danskere og udlændinge med alskens vareudbud, som læseren skal spares for. Blogejeren er stort set en tilfreds Magasin-kunde med en kontokort-anciennitet på ca. 35 år. Herved forstår læseren, at blogindlæggets beskrevne besøg ikke just fortæller om et “Magasin-debut” .

Ikke mindst de seneste årtier har været et mareridtsagtigt flow af ejere, der oftest dårligt kunne stave til “købmand” og ikke havde skabt begreb om at drive et stormagasin, men så det som ren investering. Senest har dog den kendte britiske stormagasin-kæde Debenhams købt “Magasin-boet” for 101 mio. kr kontant (2009). Det påstås for øvrigt, at såkaldte analytikere er overraskede over købet, eftersom Debenhams har en noget “mindre fin kundekreds” end Magasin.

Medens ovennævnte linier er læst, har blogejeren med eskalatoren kørt op til øverste etage i Magasin på Kgs. Nytorv. Her ligger en restaurant med det eksorbitant originale navn “Spisestedet”. En fiskeanretning og et glas hvidvin har ledsaget blogejeren hen til et langbord med en høj bar-lignende stol. Udsynet fra det smukt buede portallignende vindue giver et interessant syn til citys tage og ikke mindst Kgs. Nytorv samt den vestvendte side af Det kgl. Teaters gamle scene. Et yndet sted, når kalenderkrydserne dirigerer ham i det byområde .

“Den kendte herre”

3-4 mundfulde inde i fiskeretten blev jeg prikket kraftigt på venstre skulder. Langsomt vendte jeg mig rundt, mens mundens madindhold forsvandt længere ned til videre forarbejdning i det digestive system. En velklædt mand tæt på efterlønsalderen fremsagde en bøn med en fin artikuleret stemme: ” Vil du ikke nok se efter “mit bord”, medens jeg får en refill?”

“Hans bord” blev fanget på radaren og jeg nikkede i et semiakut anfald af servil næstekærlighed. Det nødvendiggjorde et skift af fokus fra Det kgl. Teaters vest-facade til hans bord, hvorpå der lå forskellige personlige effekter i lettere uorden, herunder en mobilos og et nøglebundt. Blandt mine spidskompetencer hører ikke just egenskaben “tålmodighed” i de fleste sammenhænge (der er dog interessante undtagelser ).  “Ventetid” er en pest for utålmodige. Det oplevedes som en h……..lang tid, før manden kom tilbage med sin kaffe-refill.

Så blev det en anelse mere kompliceret. Manden kom og sporede direkte hen mod mig uden at ænse sit bord med diverse effekter. Han takkede mange gange for “overvågningen” og begyndte herefter at præsentere sig.  “Mit navn er jo ret kendt” sagde han smilende til en indledning (navnet klingede af “adelstanden”).  Herefter fulgte en nærmest monolog-agtig samtale, hvor mine vokale bidrag bestod af periodevise “fag-relaterede” stikord til alskens emner af erhvervs-, politisk- , sundhedsmæssig- og etisk karakter. Hele katalogindholdet var næsten som Magasins forretningskoncept - kort sagt et stormagasin af mandens livsforløb inkluderet et forlist parforhold.

Refleksion

Blogejeren fik brug for sin træning som mangeårig mødeleder, beslutningstager osv.  På en venlig og yderst kontant måde blev den “kendte mand” stoppet efter passende “tid”.  Få minutter senere var blogejerens GPS-position skiftet til en flise udenfor Magasins hovedindgang ved Kgs. Nytorv i en - for Arbejdstilsynet - sikker afstand af den stejle stentrappenedgang til metrostationen. Intuitivt gled synet op mod det buede vindue på øverste etage af Magasin-bygningen.

Ikke blot fiskeanretningen blev fordøjet. Faktisk langt mere forundringen over, hvordan “en kendt mand” havde behov for at betro sig til en vildfremmed i x minutter en tidlig forårsdag anno 2010. Havde læseren set ham spankulere ned af Strøget, ville tanken have været absurd.

Der var rigeligt stof til en novelle med indbagt kendis-gossip. Apropos “stof” skal tøjet ifølge de “indviede” i foråret/sommeren 2010 være ny-klassisk og moden kan blive præget af en ny optimisme. Trenden i forårsmoden er opdelt i fire temaer med titlerne: ”Light tech”, ”ode to nature”, ”southern folk” og ”popular appeal”. 

Måske var den sidstnævnte trend på prøve hos “den kendte mand”, eller måske var det ren og skær ensomhed ? 

Foto: Erik Hulegaard