Kunst i ungdommen
5. feb 2010 09:44, ehu
foto: Albanpix
Kieron Williamson
“Maler-drengen” på billedet er syv år gammel. Han hedder Kieron Williamson og bor sammen med far og mor og lillesøster i en mindre lejlighed ca. 200 km. nordøst for London i den lille by Holt, Norfolk, Storbritannien. Samme Kieron er tilsyneladende en helt almindelig britisk dreng med fodboldinteresse og så lige…..malerkunst.
Det er formentlig faderens interesse for kunst, der har smittet af på den lille Kieron. Med undtagelse af matematiske begavelser, kan de færreste se nogen kunst i tal. Men lad os lige opsummere: Kieron har i en alder af stadigvæk syv år(!) solgt forrygende af sine billeder. I december 2009 blev hans anden(!) udstilling i hjembyen Holt udsolgt på 14 minutter. Salget af hans 16 nye billeder godskrev hans bankbog med ca. 150.000 kr. Det forlyder (Guardian.co.uk), at 680 mennesker foreløbig står på venteliste til at købe hans værker.
Den fodboldglade dreng (fan af Leeds Utd.) har allerede fået sit eget visitkort. Han er mest til landskabsmalerier, men har dog planer om at male sin 98-årige barnepige, når hun (forventelig) fylder 100 år.
Ordet “unik” er vel den rigtige label på dette ungdommelige malergeni. Picasso var otte år, da han “rigtig” startede, så det er måske værd at holde øje med navnet Kieron Williamson i fremtiden.
Blogejerens malerkunst
På de blogplatforme, hvor blogejeren med (u)regelmæssige mellemrum “hænger sine bogstavsklistrede refleksioner op”, optræder også enkelte kunstmalere af forskellig tyngde og kunstnerisk retning. Det gør i sandhed - synes blogejeren - de respektive blogplatforme dejligt varierende og levende mellem de øvrige oceaner af bogstaver, semi-politiske statements, diskussions-fora af mere eller mindre konstruktiv art med primæremner som politik, herunder pro et contra Dansk Folkeparti samt muslimer i det danske hverdagsbillede og endelig mere behageligt: personlige betragtninger og oplevelser.
Sidstnævnte ord i forbindelse med malerkunst giver tanker til blogejerens egen (katastrofale manglende) kunstneriske formåen. I forrige årtusinde skulle han i sin spæde ungdom passere en eksamen (realeksamen) for at komme videre i uddannelsessystemet. Et af skolefagene hed “formning“, der inkluderede maling, tegning osv. Den (venlige og trofaste) læser, der tidligere på bloggen har læst indlægget Pegepinden de luxe (06/12/09), vil vide og forstå, at forholdet mellem tegnelæreren og denne signatur gennem det meste af forårssemestret før den afsluttende eksamen var yderst belastet, eftersom blogejeren i meget yngre version havde måttet tage førergreb på tegnelæreren i et konfrontatorisk øjeblik :-( .
Man behøver ikke være clairvoyant for at regne ud, at en bund-karaktér kunne blive en “pay-back” til blogejeren. Også fordi samme persona havde yderst sparsomme evner for tegning og maling og som en konsekvens (?) heraf havde en nærmest anorektisk tynd tegnemappe at præsentere ved eksamen. Det ville medføre en katastrofal tyngde på et i forvejen yderst behersket gennemsnit.
En nærtstående skolekammerat havde samme problem. På blogejerens forslag nedsatte vi et “hurtigtarbejdende kunstnerisk udvalg”. Dette skulle operere i frikvarterer og delvis efter skoletid. Set i “bakspejlet” kunne det næsten godt have dannet en case, når virksomheder skal lære om LEAN-konceptet fra den verdensberømte japanske bilproducent Toyota Corp. tæt ved millionbyen Nagoya 
.
Tegnelæreren (vi er midten af 1960erne) var en begejstret abstraktmaler (og det samme ville censor være (fik man(d) “snuset op”)). Planen (eller som det hedder i vore dage “konceptet” ) var hurtig udformet i blogejerens hjerne. Han brugte ca. 5 større farvelader, blandede farver og “posterede” imaginære figurer af farver. Den anden effektive dreng tog så det våde tegneark og smurte det videre på andre blanke stykker papir. Nogle gange drejede han til venstre, nogle gange til højre osv. - For variationens skyld tog blogejeren nogle af de stivnede kombi-farver i farveladerne og smurte dem i “sindrige” mønstre ud over tegnearkene. Som endnu et “skru på variations-håndtaget” formedes mønstre af menneske-ansigter og mestens komplet asymmetriske nærmest fragtal-lignende figurer .
Som ugerne gik før eksamen blev denne nære skolekammerats og blogejerens tegnemapper tykkere og tykkere. “Logikken” var - som denne signatur betroede sin klassekammerat, medens “produktionen rasede” - at det var knald eller fald med vurderingen af de abstrakte “malerier” til eksamen, men i det mindste kunne vi måske hente nogle points på “malerflid” .
Som “kunstnerisk supplement” vedlagde blogejeren ml. 10-15 (delvise) frihåndstegninger af skibe (forskellige færge-typer, coastere, tankskibe (containerskibe var ikke “hot” dengang)) i en traditionel bagbordsvinkel (det eneste, man(d) kan nogenlunde ).
Den store dag oprandt. Der var glasrude i døren til klasseværelset, hvor tegnelæreren og censor (begge professionelle kunstnere med flere udstillinger på eks. Charlottenborg) skulle afholde den “kunstneriske eksamen”. De “tykke tegnemapper” fra to elever blev nøje gennemgået, lette smil og hovedrysten.
“Gisp” - var planen mislykkedes?
Nogle dage efter fik vi “betroet” eksamenskaraktererne for faget “formning” af vores klasselærer, der forøvrigt i sin pure lærerungdom på denne strenge privatskole havde undervist den senere socialdemokratiske og folkekære, stadig nulevende eks-statsminister. Samme erfarne overlærer var tydelig forbavset, da han læste den ret høje karakter op for den “flittige” klassekammerat og ikke mindst den endnu højere bedømmelse for blogejeren ……!
Refleksion
Begrebet “kunst” kan vinkles forskelligt. Den fornemmeste af alle kunstarter er “overlevelseskunst” 
.
…….det bliver spændende at følge lille Kieron fremover…..ja - ik´ sandt !
Kildelink: www.guardian.co.uk
