Smartlog v. II » hulegaard.dk » uffe ellemann-jensen
Opret egen blog | Næste blog »

Sussi og Leo i Aarup

8. feb 2010 00:03, ehu

Har man(d) som blogejeren haft den oprigtige glæde at opleve musikalske stjerner og entertainere, nogle gange i verdensklasse (læseren skal spares for en større opremsning ;-) ) live i DK og europæiske byer over en periode på mindst en menneskealder :-) , er det vel nok?  Eller?  Nej….ikke helt. Der har ligesom manglet noget…..yeah..oh yeah…

Sussi og Leo! 

Og omsider lykkedes det en mørk og snedækket februaraften anno 2010 i Aarups kulturhus alias “Industrien” beliggende på hovedgaden med det pompøse navn Bredgade. Lad os gribe den digitale GPS. Samme Aarup er beliggende på Vestfyn nord for Assens og syd for den fyenske motorvej og siden 2007 en del af Assens kommune.  Det var her, at Sussi og Leo foldede sig ud. Parret har henrykket i tusindvis gennem 23 år på Skansen i Skagen og senere med base i Frederikshavn (Frederiks Bøfhus).

Sussi og Leo litterært

Finkulturelt eller ej. Lad os starte med det litterære. Bøger kan tit være et fast holdepunkt i en forvirret verden, ja ik´ sandt. Der er (foreløbig) begået to bøger om dette par. En kort omtale følger hermed:

Toner i livet  (ISBN 87-89109-75-9) - 2004. Gennem interviews og reportage fortælles historien om musiker-duoen Sussi og Leo. Bogen indeholder en CD med numrene:  Jeg vil tæmme alle bølger ; Jeg tar’ natbussen hjem ; Don Juan.  Bogen er skrevet af Inger Støjberg, som nogle politisk interesserede vil forbinde med den nuværende beskæftigelsesminister (V) af samme navn.  Samme forfatter med et nyligt revideret journalistisk CV :-)   beskriver et par, der siden de i 1973 var 18 år gamle, har levet og overlevet det kommercielle musikerliv på godt og ondt.  Smilende Sussi og Lune Leo med partnerbytte, alkohol og andre af livets “alternative helbreds-udfordrende oplevelser“ er kendt af mange.

Sussi & Leo - på den 2. side (ISBN 87-89109-88-0). Forfatter: Leo Brinkmann (=Leo) ; malerier: Susanne Nielsen (=Sussi) fra 2006.
Samling af nogle af Leo’s klummer fra Nordjyske Stiftstidende samt Sussi’s erotiske malerier. Klummerne er tidligere offentliggjort i Nordjyske Stiftstidende, men genbrug er jo sympatisk i vore klima- og miljøfokuserede tider :-) .  Bogen “udmærker” sig ved, at den tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har skrevet forordet.

Det skal i sandhedens validerende interesse :-) blankt erkendes, at nævnte bøger (biblioteksudgaver) kun er skimmet i forbindelse med samskrivningen af denne refleksion (research you know :-) ).

Sussi og Leo on stage

Entrébilletten på 200 kr var nærmest rørende, når betænkes de koncertbillet-priser over tid, der har decimeret blogejerens slidte børneopsparing :-) . 

Smilende (og guitarspillende ) Sussi og syngende (og harmonikaspillende ) Leo var tydeligt i deres es, da de fornemmede en svingende stemning i den totalt fyldte lokale provinskoncertsal.  Sussi forbandt numrene med lidt info, lidt sexet blink med øjnene bag brillestellet, let hoftevrid, periodevis show af hendes blottede venstre hofte for enden af den selvsiddende sorte strømpe i den forbudt for børn opslidsede læderkjole. 

“Syng med” - “Klap med” - “Tak kære venner” eller andre “koncert-kommunikative kneb” aktiverede et veloplagt provinspublikum, hvoraf langt de fleste befandt sig aldeles strålende, hvad enten de var 30+ eller 70+; begge køn lige begejstrede. Ved siden af blogejeren sad to kompakte provinsfruer, ikke en nat under 70 år, hvis noget kantede hæle for enden af deres sko stampede lystigt i gulvet og klappede med deres let rynkede og ikke mindst ring-besatte fingre. De havde det herligt, ganske som de fleste andre.

“Skål venner!”  sagde Sussi med sit showsmil til publikum. Hun og lune Leo nedsvælgede kildevand (ihvertfald under koncerten :-) ), medens publikum var delt mellem bryggeri-standard-sutteflasker og plastikglas fyldt med medbragt rød- og hvidvin (næppe årgangsvine :-) ).  Sussi´s løvemanke hjalp til med at danne billedet af noget vildt og vovet..uha..dada. Lune Leo gjorde inden pausen det samme, da han løsnede elastikken i sin hestehale og lod sin gråblonde (forhåbentlig nyvaskede) manke svinge i takt til musikrytmen….aldeles mageløst :-) !

Promotion af deres kunst var henlagt til pausen og efter koncerten, hvor autografer og ikke mindst salg af deres musik (CD og DVD) gled henover bordet med en dynamisk begejstring, der ville glæde enhver politiker og nationaløkonom, der anbefaler “forbrug” for at stimulere den hastigt bekymrende danske arbejdsløshed og delvis nedbremsede indenlandske forbrug.

De læsere, der kender genren og repertoiret, vil kende musiker-parrets forskellige numre, herunder hvor på nettet de kan downloades. De læsere, der ikke har smag for dette, er sikkert inderligt taknemmelige for at slippe for en nærmere omtale :-) , herunder et filmcut fra Youtube osv.

Derfor vendes nodebladene hurtigt og med uægte Sussi-hoftevrid hoppes direkte til

Refleksion

Blogejerens interesse har a-l-t-i-d funderet sig  på, hvorfor dette par i så m-a-n-g-e år har kunnet opretholde en popularitet langt udover “det normale” :-) .  Svaret måtte - gentager måtte - søges “on location”. Og det blev det….

Sussi og Leo er efter sigende Feng Shui-entusiaster. Deres akvarium med ni guldfisk er Feng Shui-focuseret. Feng Shui forekommer derimod at spille en mindre rolle på scenen, hvor især Sussi skifter position ustandselig :-) . Det virker alligevel, som om de begge befinder sig som (guld-)fisk i underholdnings-akvariet :-) , når deres store campingbus og publikums begejstring hver for sig betragtes og noteres.

Sussi og Leo (citeret): “Vi bliver kaldt kitch. Vi bliver kaldt kult. Vi bliver kaldt dårlig smag … og vi bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo. Vi er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark”. Alt det her kan jo ikke være sandheden … ikke på en gang i hvert fald!”.

Smilende Sussi og lune Leo synes at have fået det ekstremt maximale ud af deres evner og….faktisk

….respekt for det!

aarup, feng shui, industrien, inger stojberg, koncert, musik, sussi og leo, uffe ellemann-jensen | kommentarer (2)

Richard von Weizsäcker på Kbhvns Universitet

9. okt 2009 15:38, ehu

Scenen er festsalen på Københavns universitet. Tidspunktet er d. 09. oktober 2009, kl. 11.30.  Emnet er “1989 - Berlinmurens fald - samtale om Europa”. 

Den kendte og dynamiske prorektor ved Kbhvns universitet Lykke Friis byder velkommen til to grå-hvidhårede herrer på dynamisk engelsk og styrer showet med charme og semi-manisk gestik. Mødet arrangeres i den smukke festsal på Københavns Universitet i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og med støtte fra Europa-Nævnet.

Den ene er kendt af enhver i Danmark som “Uffe” alias den vestfynske by Haarbys  (nu Assens kommune) mest kendte personlighed, Uffe Ellemann-Jensen (V), f. 1941 og Danmarks mangeårige udenrigsminister i Schlüter-regeringens periode (1982-1993). En dansk politiker med internationalt tilsnit og forbindelser. Samme Ellemann afvikler arrangementet i forening af engelsk med dansk accent og sin kendte smilende frækhed, dog med en vis ærbødighed overfor arrangementets hovedperson.

Den anden repræsentant i panelet er noget ganske særligt, et helt andet format og personlighed. Han er bl.a. verdenskendt som Tysklands præsident i perioden 1984-1994, dvs. såvel i Vesttyskland som det forenede Tyskland. Navnet er Richard von Weizsäcker.

Richard von Weizsäcker

Det hele startede d. 15. april 1920 som fjerde barn i en diplomatfamilie i datidens Tyskland, nærmere bestemt Stuttgart, hovedstaden i den nuværende delstat Baden-Württemberg. Gennem sin opvækst fulgte den unge Richard sine forældre under faderens diplomat-tjenester i såvel som udenrigs bl.a. i Danmark.

Hans alder og militærtjeneste falder beklageligvis sammen med Nazi-rigets periode og Richard von Weizsäcker (RvW) deltager med kaptajns-rang i infanteriet såvel ved besættelse af Polen (sept. 1939) som senere slagene i det daværende Sovjetunionen (1941-45). Kort før krigsafslutningen (april 1945) bliver han i såret tilstand transporteret til et hospital i Potsdam (forstad til Berlin).

I perioden 1945-50 studeres jura og historie ved det berømte universitet i Göttingen. Medvirkede i forsvaret af sin diplomatfar, der fik en nedsat straf og blev løsladt efter et korterede fængelsophold.  I 1950erne gifter RvW sig med Marianne Kretschmann, med hvem han får fire børn.  Det bliver også til en dr. jur-eksamen fra Göttingen universitet i dette årti.

Erhvervsmæssigt følger diverse topjobs i såvel bankverden som farmaceut-industrien samt et formandskab i den protestantiske kirke (Kongressen).

Den politiske karriere

Sammen med sit engagement i den protestantiske kirke bliver von Weizsäcker tilknyttet bestyrelsen i CDU, kraftigt støttet af den senere kansler Helmut Kohl. Forskellige tillidshverv afløser hinanden i 1970erne, indtil han i en kortere periode i start-1980erne er regerende overborgmester i Vestberlin.

Kulminationen er posten som præsident fra 1984-1994 først i Vesttyskland og efter sammensmeltningen af de to Tysklande præsident for hele Tyskland. Som noget helt enestående støttes Richard von Weizsäcker på præsident-posten af hele den tyske forbundsdag (med undt. af det yderste venstre).

Talrige rejser i verden som tysk præsident og ligeledes ærebevisninger fra ind- og udland i stor stil. Æresdoktor ved tyske og udenlandske universiteter blandt mere.

Efter sin fratræden (1994) fulgte bestyrelsesposter i såvel erhverv som kirkelige sammenhænge. Medlem af den berømte internationale tænketank Club of Rome.

Senest tildelt en kontrollant-rolle (ligesom den to år ældre (og stadig kæderygende) eks-Bundeskanzler Helmut Schmidt ved det nylig afholdte Forbundsdagsvalg (27/09/09).

Kbhvn.Univ. 09/10/09

Det er en vellykket passiar mellem verdensborgeren Richard von Weizsäcker og fhv. udenrigsmin. Uffe Ellemann-Jensen.  Festsalen er besat til sidste plads med en overvægt af 50+ og fremefter; dog er der også et pænt kontingent af unge.

Den modne aldersrepræsentation skyldes det forhold, at adskillige kendiser som ministre, bankdirektører, universtets-topfolk, kulturpersonligheder sammen med de øvrige danner en lyttende kulisse til den tyske eks-præsidents minder om sine år omkring Murens fald d. 9.november 1989.

Hvorfor så 20-året for d. 9.oktober 1989? Richard von Weizsäcker fortæller med klar røst og poleret diplomat-engelsk om den > 70.000 store protestskare i Leipzig, der mere eller mindre var udslagsgivende for de senere begivenheder. Men d. 09.november er vigtig i tysk historie - fortsætter den gamle hvidhårede og total åndsfriske næsten 90-årige eks-præsident med et blik udover tilhørerskaren!  Krystalnatten var også d. 9.november (1938).

Indmellem slår den gamle eks-præsident med højre knytnæve ned i stolearmlænet, når der er særlig grund til en understregning.  Afslutningsvis på denne yderst vellykkede og afslappede passiar er der tid til nogle enkelte spørgsmål fra salen.  Det sidste af dem vedrører Balkan.  von Weizsäcker tøver, ikke fordi han har tabt tråden, men fordi han føler ordene er vigtige om denne krudttønde i Europas sydøstlige hjørne med et nærmest etnisk og religiøst kluddetæppe af nationale interesser.

Refleksion

Vor ”Nachbar” mod syd har fostret mange store personligheder. Den mest - lad os sige “udslagsgivende” - bliver (desværre) aldrig glemt, skønt millioner ønsker at kunne gøre det.   Men Tyskland har også gennem århundreder produceret mange andre talentfulde og “tunge drenge og piger”.

Det er folk med en

  • personlig, intellektuel og evnerig pondus. 
  • forståelse af såvel Tysklands storhed og evner som den i EU største og mest potente magt.
  • en yderst moden alder, der har oplevet og ageret i EU på Tysklands vegne på en markant, begavet og fremsynet måde.
  • forståelse af betydningen af at leve med sine nære naboer (siden 2004) i et EU-fællesskab.

De to absolut tungeste, stadig nulevende og ca. 90-årige er eks-Bundeskanzler Helmut Schmidt og dagens hovedperson Richard von Weizsäcker.

Goethe sagde engang: Man merkt die Absicht und wird verstimmt. (Man fornemmer hensigten, og så bliver man meget forstemt.) Oplevelsen af den gamle tyske eks-præsident i Københavns universitets festsal gav en sjælden og total - gentager t-o-t-a-l kontrast til Goethes ord!

Det er faktisk skræmmende sjældent at møde og opleve et menneske, der er forener den sjældne cocktail af  begreberne  klasse, ydmyghed, holdning, kultur, begavelse, viden, erfarenhed, elegance og høflighed samt humor, men dog alligevel med et klart strategisk sigte og fasthed. 

Det perfekte diplomat-billede! Og samtidig…. den suverænt bedste tyske præsident i efterkrigstiden.

Den snart 90-årige Richard von Weizsäcker gik i 1920erne som diplomatsøn i den dansk-tyske skole Sct. Petri i København. Meget er sket siden. Da den gamle præsident skar den speciallavede universitets-skærekage for, mærkede han den verdensberømte danske hygge og ikke mindst varme og respekt skylle imod sig i en slags selvfølgelig og yderste fortjent standing-ovation.

Udenfor sendte solen nogle lune stråler ned mod universitetspladsen som en ekstra understregning af, at dette arrangement var noget helt særligt, der ikke glemmes…..

berlin-muren, kbhvns universitet, lykke friis, richard von weizscker, uffe ellemann-jensen | kommentarer (0)

Hans Engell og betonklodsen

21. nov 2008 00:01, ehu

Uanset læserens grad af politisk interesse, kalder overskriften på en vis genkendelighed. Denne refleksion omhandler bogen “Farvel til Slotsholmen”,  udgivet oktober 2008 af Gyldendals forlag, ISBN 978-87-02-07117-7.

 Nogle appetizers

Lad os begynde med nogle citater fra bogen, der vinkler dens indhold på såvel stof som personer ;-) .

“Politikerne lever i deres egen virkelighed, og hvis ikke der er nogen omkring dem, der har kræfter og styrke til at trække dem ud af den virkelighed, kan det gå galt. Det var vel en af grundene til, at jeg havnede i den betonklods, der ændrede både mit private og professionelle liv”.  -  Forfatteren om sig selv….

“Enhver samtale, der ikke handlede om (Henning) Dyremose selv, trættede ham” - Forfatteren om sin partifælle og konkurrent til lederposten hos de Konservative.

“Per Stig (Møller) udsendte en holdning af, at uanset hvor meget han gjorde, og hvor dygtig han var, så svigtede alle andre. De saboterede hans valgkamp, hans møder, hans taler, hans medieoptræden.” samt længere fremme i bogen “Forklaringen var selsagt, at Per Stig Møller (nuv. udenrigsmin.) ikke slog igennem som konservativ partileder hverken i medierne eller på direkte talefod med vælgerne. Hans kringlede, akademiske sprog, lange indviklede sætninger og kantede væsen solgte ingen billetter." - Forfatteren om den senere efterfølger som partileder. Samme politiker bliver også vinklet i forhold til sine forældre, der begge var kendte politikere.

“Flemming Hansen var gruppens skatte- og erhvervsordfører, hvilket strakte hans intellektuelle kapacitet til det yderste.” -  Forfatteren om en ministerkollega, partifælle.

“Anders Fogh virkede ikke som en mand, der knyttede sig særlig stærkt til andre mennesker og slet ikke andre politikere. (….) Anders Fogh var en mand fra landet - og det mærkede man på hans vaner og udtryk." - Forfatteren om statsministeren

“Uffe (Ellemann-Jensen) samlede på beundrere, men ikke allierede. (….) Uffe Ellemann-Jensen undervurderede også Pia Kjærsgaard. - Forfatteren om sin “konkurrent” i partiet Venstre i 90erne.  Det fremgår flere steder i bogen ganske tydeligt, at den tidligere Venstre-udenrigsministers store ego fyldte (utåleligt) meget i mange sammenhænge. Engells respekt og ikke mindst sympati var langt større for den mindre karismatiske Venstre-gruppeformand (og på et tidspunkt folketingsformand) Iver Hansen; en venstre-politiker, man kunne stole på.

Og forfatteren igen til slut om sig selv:

“Få politikere i Danmark har fået så mange chancer som jeg. Nogle af dem brugte jeg - andre tabte jeg selv på gulvet.” (….) “Betonklodsen var blevet en del af mit liv - og har været det lige siden.”

De konservative

Samtlige fremtrædende konservative profiler siden 1980erne og til dato får nogle - positive eller negative - ord med på vejen, i en verbal kontant version, tydelig indpakket i gennemsigtigt papir.  Alle huskes…”Kylle, Rylle, Pylle“….tidl. partiledere og partiformænd; man kan næsten “sætte en hak” udfor hver enkel ;-) .

Oppositionen

Bogen bærer tydelig præg af en vis beundring og ikke mindst sympati for den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.  En respekt for Mogens Lykketofts faglige (menneskelige?) kapacitet samt Marianne Jelveds saglighed og velforberedthed, dog med den interessante, reflekterende eftersætning: “En politiker, der havde taget patent på sandheden!”.

Det sidste kapitel 6 - fortæller om hans seneste karriere (2000-2007) som adm. chefredaktør på Ekstrabladet. Et kapitel, der nu også er afsluttet.

Humor

Det er ikke kolde politiske analyser om emner og personer altsammen. I forbindelse med en overtalelses-manøvre overfor eks-statsminister Poul Schlütter (opstilling til EU-parlamentet) fortælles om et ufrivlligt komisk møde med den tidligere statsminister på gulvet sammen med en bakke smørrebrød. Nærmere udredning - se bogens pag. 98 ;-) .

Privatlivet forbliver privat i denne sammenhæng, hvilket forekommer helt okay.

Refleksion

“Klods-Hans” ? - i erindring om betonklodsen, der markerede afslutningen på forfatterens måske kæreste livsafsnit. -  Måske/måske ikke - 

 Men hans erindringsbog som 60-årig fra den politiske scene fortæller om en maskulin mand med appetit på livets goder, et politisk dyr med trang til magt og resultater, samt også journalisten der hele tiden er vågen og forfølger, analyserer og twister historier og de mennesker, der er en del af scenen.

Om forfatteren nogensinde var blevet statsminister, kan diskuteres.  At forfatteren var en resultatsøgende, rimelig visionær og yderst talentfuld “partiejer” i en kortere periode for de Konservative står næppe til diskussion. 

Bogen giver en velgørende indsigt - subjektiv bevares, men stadig velgørende - i Christiansborg-miljøet, herunder de forskelligartede personligheder i folketingets klassiske stole, samt nogle “back-stage”.

Personkemi skal aldrig undervurderes. Også det fremhæves og eksemplificeres i forskellige sammenhænge på en yderst velskrevet og ganske underholdende vis. Der er sproglig saft og livskraft i de store portionsanretninger i bogens seks afsnit. Der er meninger og holdninger - aldrig ligegyldighed. Portionerne bliver anrettet i klart sprog, ofte krydret med skarp ironi og indimellem også selverkendelse.  Mange af hans tidligere kolleger kunne unægtelig lære lidt…..

I dag er forfatteren politisk kommentator med en sjælden bagage til at understøtte sine analyser, diskussioner og konklusioner i såvel den skrevne som den elektroniske medieverden. 

Personligheden Hans Engell vurderes forskelligt, alt efter hvilke “kilder”, der øser. En gemytlig, varm, inspirerende og karismatisk leder ?  Et politisk dyr, der iskoldt slagtede sine modstandere enten direkte eller inddirekte?  Som de lange (politiske) smørrebrødssedler han satte krydser på, er opfattelsen af hans personlighed en smagssag.

Hans (er bestemt ikke nogen) Engel(l), men klar i det velformulerede mæle, med stor livsappetit og både værd at læse og lytte til - såvel i bogen som fremover. 

 

PS. Læseren ønskes en individuel tilfredsstillende weekend :-) ! 

anders fogh rasmussen, betonklods, christiansborg, de konservative, ekstrabladet, hans engell, henning dyremose, iver hansen, marianne jelved, mogens lykketoft, per stig moller, politik, poul nyrup rasmussen, poul schltter, uffe ellemann-jensen | kommentarer (2)