Undskyld til historien?
24. maj 2010 11:14, ehu
Der kan sikkert føres gigabytes af eksempler på overskriften og det modsatte. Talrige afhandlinger og historieskrivninger med (mod-)bevisninger har gennem tiden krævet intellektuelle udfordringer, terabytes af timeforbrug samt massevis af (digitalt) blækforbrug.
En kronik i Politiken d. 23.05.10 (link) bærer den lange og sigende overskrift:
Til hvem skal jeg undskylde min vildfarelse? Søren Espersen eller de undertrykte østtyskere?
For de læsere, hvis tidsforbrug og/eller interesse for emnet er relativt limiteret, er essensen følgende:
Lektor ved Viborg Katedralskole og forfatter Jørgen Grimstrup var i 17.-29. juli 1977 elev på Det Østtyske Kommunistparti, SED’s, John Schehr Amtspartiskole på Leningrader Strasse i Rostockforstaden Lütten Klein.
Her gik han sammen med 125 andre medlemmer af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Nogle tusinde danske kommunister har iflg. kronikøren i årenes løb gennemgået “skolingskurser” i Lütten Klein. Jørgen Grimstrup meldte sig ud af DKP i 1985 i opsparet utilfredshed kulminerende i vrede over DKP’s brug af fredsbevægelsen i 1980’erne. Kronikken videregiver hans indtryk og ikke mindst daværende fascination af det kommunistiske koncept sammenlignet med Vestens politiske system.
“På tidsafstand må jeg konstatere, at det kommunistisk-folkedemokratiske DDR ikke befandt sig på et kvalitativt højere stade end det socialdemokratisk-borgerlige danske demokrati. Men sådan så jeg vist ikke på det i 1977.”
Og andre belysende citater fra kronikken:
“Jo da, men jeg havde ikke meldt mig ind i DKP af glæde over mordene ved Berlinmuren. Jeg meldte mig ind i DKP af betagelse over de kommunistiske ideer om historiens gang og imperialisme, der syntes bekræftet af »USA’s krig i Vietnam.” samt
“Så jeg anså drabene ved Berlinmuren som en omkostning i en højere sags – eller rettere en videnskabs – tjeneste, og i øvrigt havde amerikanerne dræbt hundrede gange flere vietnamesere i en højere antikommunistisk sags tjeneste.”
Betragtningerne af kronikøren kan med garanti genkendes af en del andre danskere, der sidenhen er rykket mod det politiske højre med større eller mindre afstand. Nogle er endt hos det for tiden succesrige SF og det kan ikke udelukkes, at de efter næste valg sidder på bagsædet af en blankpudset ministerbil.
Kronikkens sidste afsnit vitaliseres ved Jørgen Grimstrups genoplevelse af den oprindelige partiskole i Rostock ved et nyligt besøg i Bededagsferien anno 2010.
Og kronikken slutter (citat):
“DF’s Søren Espersen har krævet, at nuværende SF’er Ole Sohn undskylder for sin tid som DKP-formand, især for sin deltagelse i festen for DDR’s 40-års fødselsdag i 1989 sammen med Honecker. Jeg har ikke noget imod at sige undskyld for mit ophold på partiskolen i Lütten Klein. Men hvem skal jeg sige undskyld til? Til Espersen? Eller til de utallige DDR-borgere, der blev kuet af SED? Og hvilken nytte gør en undskyldning?”
Refleksion
Det offentlige rum, heriblandt politikere, journalister, forfatter o.l., giver eksempler på profiler, der har gennemgået samme rejse fra venstre mod højre, eller i hvert fald midten. I blogejerens private cirkler blandt kolleger og bekendte er ovennævnte “signalement” også genkendeligt, omend de færreste så vidt vides har oplevet et “oplærende besøg” i den trøstesløse vestlige forstad Lütten Klein i 7-talsbyen Rostock.
I kontekst til indlægget kommer blogejerens meget gode kontakter i såvel Rusland (tidl. Sovjetunionen) som Tyskland (tidl. DDR). Ingen af disse personer af begge køn med uddannelse på uni-niveau og stort set samme alder som kronikøren (og denne signatur) kunne drømme om at sige “undskyld”. De kan i begge lande - med deres forskellige køn, familiebaggrund og livserfaringer - udmærket få øje på den vestlig-orienterede nutids velsignelser. Men de kan også i sandhed også få øje på dens svagheder.
Når blogejeren er i sit drilske hjørne (det hænder jo 
), får såvel den russiske som den (øst-)tyske kontakt spørgsmålet i forbindelse med vinkling af aktuelle politiske og/eller økonomiske events: “Såfremt du kunne vælge i denne situation, ville ønsket så være at rulle livet tilbage til kommunist-perioden eller ville du fastholde din nuværende vestlige kapitalistiske levevis?” Svarene er altid komplekst bygget op i en nærmest akademisk diskussion, der ikke just tillader en klar melding i form af et JA eller et NEJ til den “rigtige” styreform.
. Forstår vi helt den tid, vi lever i? Er de tilgængelige informationer tilstrækkelig “objektive” til at danne et beslutningsgrundlag hos den enkelte, hvad enten denne bor i tyske Rostock, russiske Kaliningrad, den britiske bade- og kongresby Brighton, den franske middelhavs-filmby Cannes eller den danske by Vorbasse? Mange vil sige JA, en del vil sige “og hva´ så, jeg lever bare og får det bedste ud af det på bekostning af mine omgivelser”. Vil mon nogle frafaldne liberalister i år 2030 undskylde i de elektroniske medier (de trykte er nok på museum ) overfor deres følagtige støtte til Iraq-krigen 2001 - “kampen mod terror”, som deres helte George W. Bush jr. og bl.a. den danske eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen overtalte dem til at støtte?
Og vil nogle bankdirektører anno 2030 siddende på diverse plejehjem eller egen bolig - med elektronisk social fodlænke, kreditkort med fastfrosset maximum og nedsparet robothjælp - undskylde for deres grådighed og endnu værre fornærmende mangel på selverkendelse og kompetence under efterkrigstidens hidtil største økonomiske nedtur?
Apropos finanssektoren har den danske kronekurs ligget fast i mange år; altså det har ikke været (politisk) muligt at devaluere den danske krone. Et økonomisk håndtag, der for øvrigt blev flittigt drejet på i 1960erne og 1970erne af danske regeringer, der savnede tilstrækkelig politisk mod og økonomisk handlekraft, såvel overfor fagbevægelsens uslebne ledere som - meget værre - den danske befolkning!
Måske skulle der overvejes en fastfrysning af begrebet “undskyld”, da det næsten ikke kan devalueres mere……
Illustr. Internettet - Billedet forestiller daværende USSR-leder Mikhail Gorbatjov give daværende DDR-leder Erich Honecker “dødskysset” ved festlighederne i anledning af DDR’s 40 års fødselsdag (okt. 1989)
24. maj 2010 19:57
Det er jo derfor jeg har nydt at være Radikaler = fordi det på den måde er muligt at mene hvadsomhelst nårsomhelst, sålænge det kan betale sig.
Intet er nemmere end at være klog med tilbagevirkende kraft.
Tænk at være en leder med stort personligt ansvar, boende i en præsidentbarack.
Måske skulle man bare sige undskyld på forhånd? Til det hele?
"Rundstykke...det var ikke med vanilje!"
PS. God analyse, ehu :-)
24. maj 2010 23:28
@BEO#240510-1957:
Med den definition på Radikale fortjener du fribillet til det årlige september-show af landsmøde på Nyborg Strand inkluderet togrejse t/r first class :-). Kanske Margrethe Vestager og Morten Østergaard vil hente dig ved indgangen og bære dig i guldstol op til 1ste række. Her vil Zenia Stampe med det blonde hår og det stirrende blik plante et stort republikansk-radicool smækkys på din isse ;-) og de øvrige delegerede vil bryde ud i radicoole jubelscener, der ikke set siden Hilmar Baunsgaard satte sig i statsministerstolen ;-); i et hjørne blinker Manu S. til dig som tak for "alt" ;-)
Blogejerens spidskompetencer indeholder ikke just analysens evner, men indlægget er forsøgt smurt sammen som en slags alternativ kulisse til den sympatiske Viborg-lektors bekendelser med indbagte personlige erfaringer som ekstra krydderi ;-).
25. maj 2010 13:05
Erik...jeg tager gerne endnu en tur til Nyborg, især efter at fængslet er blevet lukket. For det er det da, ikk'? Hotel Nyborg Strand har jeg opholdt mig på i min journalisttid, og det er et dejligt sted.
Analyse...nej, du har ret. En eftertænksom samensmurt mellemmad er måske en bedre betegnelse? :-)
25. maj 2010 13:18
Den seneste beologiske radikale definition "sammensmurt mellemmad" vil givet blive modtaget med begejstring på såvel den politiske venstre- som højrefløj. ;-)
Derimod er det nok tvivlsomt, om du vil blive budt velkommen til landsmødet på det herlige kombi-byggede kongreshotel ved Storebælt, hvor ovennævnte akademisk uddannede og lettere selvhøjtidelige 3-kløver-ledelse næppe vil bære dig hele vejen frem til 1 række fra podiet.
Just for the record eksisterer det lukkede statsfængsel i Nyborg. Måske du tænker på Horsens, hvor det gamle lukkede og blev erstattet af det supermoderne og topsikrede Statsfængslet Østjylland (lidt vest for Horsens centrum).